Purister vil hellere lade skibet synke, end unødigt at blande genrer. Det er også for det bedste, så det eneste overraskende ved Urne er, hvor frygtløst og veludført de gør netop det.
Ihsahn er bedst kendt som forsanger og guitarist i det længst forstøvede black metal-band Emperor, men har efterhånden udgivet pladet i eget navn tre gange så længe. På ‘Telemark’ prøver han kræfter med både Iron Maiden og Lenny Kravitz
Der er skruet op for mørket og synthen på seneste udspil fra Ihsahn. Det havde dog klædt ’Àmr’ at vægte mere på substans frem for form.
Musikkens store, ambitiøse armbevægelser bakkes ikke til fulde op af produktionen, så det kan godt tage lidt tid, før man som lytter for alvor kan omfavne det kreative, kaotiske horror-univers, som Sigh præsenterer på deres 10. album.
Gode intentioner redder ikke My Dying Bride fra at være dræbende kedelige på sin dobbeltudgivelse med klassiske fortolkninger af egen musik.
Det er primært thrash metallen, som Samoth har kastet sig over med The Wretched End, men der er også elementer fra død og black metal.
Gnaw Their Tongues har skabt et konceptalbum omkring døden, og det er bestemt ikke noget for en hvilken som helst gennemsnits-metalfan.
Engelske Wodensthrone har begået en udmærket debut, som nu genudgives og viser, at der er potentiale for en endnu bedre opfølger.
Candlelight mente at Altar of Plagues album 'White Tomb' fortjente en større opmærksomhed, så de signede bandet og genudgav pladen.
Tardy-brødrene har syslet med et lille rockprojekt i mange år, og da de endelig har fået deres eget studie er det nu en realitet.
