Stemmen er ikke, som den har været. Men den er bedre end længe. Og Whitesnakes David Coverdale kan om nogen være vært ved en fantastisk fest. Således også i Vega i sidste uge.
Monster Magnet er et herligt band, der denne aften desværre skuffede foran et begejstret publikum.
Black Stone Cherry var uhyrligt veloplagte, og det var hovednavn Alter Bridge også. Men lydmanden skabte et irriterende, buldrende lydbillede.
Melvins kom rundt i alle genrens afkroge, da de inviterede indenfor til trancelystigt metal foran et udsolgt Lille Vega.
Når det var dejligt, var det tungere end Godzilla, men det var også en skuffende kort fornøjelse, da Boris besøgte Lille Vega.
Ens øregange fik et musikalsk smæk af den gode slags, da Primus gæstede Store Vega søndag aften.
Journey kørte aftenen hjem i overbevisende triumf med hit på hit på hit. Og en Neal Schon i overdådig topform.
Overraskende rockende og stærk indsats af Foreigner i Vega.
Guitar-gangsterne fra Social Distortion leverede en overraskende energisk koncert.
Amon Amarth er ganske givet ikke et revolutionerende band, men som liveoplevelse, kan de stadig en del.
Divaen Tarja havde masser af udstråling og ægte spilleglæde i et meget professionelt show.
Finske Children of Bodoms melodiske hybriddødsmetal ramte så præcist i skrævet at fadøllen skvulpede over.
Bring Me the Horizon viste sig som frelser af en genre, der ellers er ved at gå til i dydighed.
Job for a Cowboy kunne ikke holde sig i sadlen, på Europa-turneens sidste aften.
Stone Sour og Hellyeah diskede begge op med jævne koncerter i Vega, mener vores udsendte.
Igen et fremragende show fra Kellermensch, der dog ikke kunne toppe sommerens magi på Roskilde, selvom Lille Vega også fik et spektakulært show.
Amerikanske Avenged Sevenfold havde hele pakken af fed rock 'n' roll arrogance og en toptrommeslager i Mike Portnoy med i Store Vega.
Imens halvdelen af landet sad hjemme og så ligegyldigt tv-drama på DR, havde 500 entusiastiske rockfans fundet vej til Airbourne i et tætpakket og udsolgt Lille Vega.
Joe Bonamassa viste i Vega, at han er det nye "hvide håb" - i klasse med Clapton, Mayall, Beck, Green og Moore, men med sin helt egen tyngde. Fordi han har sangene til at bakke guitarspillet op.
Danko Jones er måske ikke det mest originale, men for satan hvor er det et godt liveband.