Kærligheden til 80’erne fungerede som drivkraft, da Nestor efter tidligere aflysning endelig ramte Copenhell.
Der var frygt for afbud, men en god vikar førte Heaven Shall Burn sikkert igennem showet, der åbnede Helviti lørdag
Der var gået monsterstemme i vokalen hos John Cooper, men han kæmpede alligevel heroisk og var stadig en vigtig faktor i den fine fest.
Sodom lød som thrash i gamle dage, og det var præcis det vi søgte, når man i midnatsstunden valgte mosh-garanti fremfor de samtidige andre musikalske tilbud.
En god bastard af svedig, støvet tungrock, sludgy blues og så lige lidt metal udgjorde en godkendt start på festivalens anden dag.
Man ventede på 'Pull Me Under' men faktisk var Dream Theater gode fra start, så bandets hit var ikke det eneste gode på en aften, hvor også James LaBrie i front leverede godt.
Sylosis var formstærke i den teknisk velfunderede metalcore og fik sat gang i pitten, både fordi publikum gerne ville, og fordi det blev dikteret gang på gang.
Det var et tændt Throwe, der tog hele armen fra den lillefinger, de var blevet rakt ved at blive inviteret til 2025-udgaven af Copenhell.
Gensyn med Slipknot, fræs med Sodom, melodi med In Flames eller hvad med en tur i Gabestokken? Mulighederne er mange, når logistikken skal gå op på en tætpakket sidstedag på Copenhell 2025.
Åbningsdagen er næsten ét stort gensyn med navne, der før har spillet på festivalen, og byder på årets svageste dag. Men mon ikke vi nok skal få serveret et par stærke koncerter fra de 19 bands, der er på onsdagens program.
Skal du på græs til Heavy Agger, stene i Esbjerg eller være morbid i Aalborg? Mulighederne er mange, mens du alligevel venter på ugens nyt fra Volbeat, Gaahls Wyrd, Katatonia, Gruesome eller Kollapse & Grava.
Genudgivelser, remixes og remasters falder ikke altid i god jord hos fans, men skribent Villumsen hylder som Edge of Sanity-fan kavalkaden af genudgivelser fra Century Media.
Lik har lært at spille dødsmetal som i gamle dage og er bedst, når de gør præcis det, man forventer. Og mindre gode, når de afviger en lille smule fra dette.
Koncerter med Coven, Negative Plane, Dethroned og Gaerea samt nye udgivelser fra blandt andre Lik og Iron Lung burde gøre påskeugen Sweet (som i øvrigt kommer med en genudgivelse).
Ross The Boss hyldede sin fortid og spillede Manowar-klassikere med en vokalist, der kunne sine skrig.
IOTUNNs skarpe musikalske evner lod sig ikke skjule, selvom guitarlyden tog sig en off-dag – til gengæld gav det mulighed for at opleve bandet med ekstra meget bas, og det var nu ganske fedt.
Sætlisten spændte fra 1995 til 2022 hos Stratovarius, der leverede et medrivende og vellydende hit-baseret sæt på Epic Fest.
Det sner nogle gange i april, så hvorfor ikke også en julesang midt i Majesticas festlige og udmærkede første show i Danmark, som Epic Fest fik æren af at være vært for?
Arch Enemy lyder så meget som sig selv, at der må blandes rod og et par overraskelser i puljen, for at 'Blood Dynasty' kan overbevise lytteren om, at der skam er bragt nyt til fadet.
Det er et ganske glimrende andet album, hvorpå Copenhell-aktuelle Trold sætter kærlighed til folkemetallen højere end en fornyelse af genren.