"Cabaret-metal", "cirkus-prog", "prog-core"; kært barn har mange navne. Ét er dog sikkert: Between the Buried and Mes ‘An evening with’-koncert i Lille Vega er blandt bandets bedste koncerter i Danmark. Hertil en demonstration i, hvordan den type koncept-koncerter skal afholdes.
The Hellacopters beviste torsdag endnu en gang, at de er et fremragende liveband, som har en berettigelse trods manglen på nye udgivelser.
Selv når de ikke stiller med deres bedste materiale, er The Ocean overlegne. Men man kan undre sig over, hvorfor hele tre opvarmningsbands skulle fylde programmet en mandag aften.
Så giv dog slip, menneske: Crippled Black Phoenix traskede i Vega rundt i en endeløs vellyd, der var lige så smuk, som den var intetsigende.
Behemoth spiller black metal, som var det stadionrock. Fredag aften viste de sig som ekstremmetallens nye store rockstjerner, og det var både professionelt, majestætisk, indstuderet og selvfedt.
Var det en selvfølge, at Architects leverede en velspillet koncert i Vega? Ja. Var det alligevel mere end bare velspillet? Også det.
Ne Obliviscaris og Astrosaur leverede deres komplekse kompositioner med varierende held, mens Ihsahns legesyge sind anno 2018 næppe nogensinde har befundet sig længere væk fra sine rødder.
Hatesphere fejrede udgivelsen af deres 10. album, og kom i Vega til at vise, hvem af dem og Sinsaenum, der er i stand til at lave ordentlig musik
Slægt viste torsdag, hvor skabet skulle stå, selvom det måske var overmodigt og for tidligt udelukkende at fremføre det nye album. For publikum havde svært ved at give sig hen til det for dem spritnye materiale.
Deafheaven er gradueret til de voksnes rækker og viste sig på Vega som et professionelt band, som vi nok ikke slipper af med lige foreløbig
Publikum i Store Vega mandag aften tog de berømmede ord "dans, eller jeg visner" ganske bogstaveligt, da Flogging Molly kom forbi i højt spillehumør og keltiske farver.
Der var dømt tung fredag i Lille Vega, hvor amerikanske Pallbearer aflagde visit uden at efterlade et aftryk af større betydning.
Yes uden Jon Anderson og Rick Wakeman er bare ikke rigtig Yes. Denne konstellation var derfor længe ventet, og rejsen gik storladent på tværs af både de proggede og poppede dele af bagkataloget, hvor ikonerne dog indimellem fremstod stærkere end sætlisten.
Trods en for lav lyd skar Kvelertak sig overlegent igennem et tætpakket fremmøde i Lille Vega, som efter en brutal dansk opvarmnng fik sat hovederne på igen i en regulær folkefest.
Forventningerne var naturligt høje til den første, lettere modificerede, udgave af ‘An Evening With’ på dansk jord. Istedet for en bragende succes, var aftenens koncert en kontrastfyldt fremvisning af kvartettens tidligere kunnen og nuværende mangler på samme.
Steven Wilsons Vega-koncert var et imponerende udstyrsstykke. En tre timer lang, integreret seance, der med materiale fra de sidste 20 år forenede tungt metalrifferi, popmelankoli og alt ind imellem.
De tidligere vindere af Wacken Metal Battle Færøerne beviste trods deres småfejl, hvor imponerende de nordlige øers voksende metalscene kan være.
Hvis man køber præmissen, er Hollywood Undead i live-regi ekstremt underholdende og en meget positiv oplevelse.
Selv med et kun halvgodt album i bagagen og på sætlisten sejrede Accept overbevisende i Store Vega.
Legenderne i Cannibal Corpse har pondus og spiller udsolgte koncerter, men sammenlignet med aftenens andet hovednavn, The Black Dahlia Murder, fremstod de noget sløve i det.