Machine Head er kunstnerisk gået i stå på 'Unatøned', der både musikalsk og tematisk er skuffende for alle parter.

Venator spiller stærk heavy metal, og kunne være endt med et topresultat, hvis de var lidt mere hidsige og onde i sulet. 

Sijjin restaurerer 40 år gamle virkemidler, giver dem et mildt twist og blæser videre. Bandet leverer dødsthrash, der slår bro mellem nutiden og de tidlige 80'ere. 

Ghosts sjette album 'Skeletá' er en tynd omgang, der ikke bidrager til Tobias Forges kunstneriske virke med andet og mere end tomme kalorier. 

EYES har forbedret sig selv. De har større muskler, og de har taget jerntøj på, men de har også kontrolleret det sværmende kaos.

Mange kom lørdag for kendisfaktoren – men der var nu meget mere end Cavalera at komme efter, her på andendagen af årets Beat Dage-arrangement på Vesterbro.

Zeal & Ardor fik slået en solid bolledej sammen tirsdag i Aarhus. Om man kunne lide bagværket afhang helt af, om hvidt brød er nok for én, eller man savnede lidt mere knas og kerner.

Med numre fra samtlige plader i diskografien beviste The Hellacopters i Pumpehuset, hvorfor de er et af Skandinaviens bedste rockbands igennem de sidste 30 år. 

Med 'Once Upon the Cross' udgav Deicide en af halvfemsernes sidste store dødsmetalplader, der ubevidst naglede genren til korset. Heldigvis genopstod den senere!

Britiske kult-doomere gør comeback med ny sanger og lyder som sig selv. Desværre i en mat, glansløs og statisk version.

Om muligt var årets premiere på HXC Kids endnu bedre end sidste år. Der var slush ice, popcorn – og bands, man kunne spejle sig i.

Negative Plane havde ikke meget sceneshow til deres danske koncertdebut. I stedet lod de musikken tale – og ophævede i samme ombæring tid og rum.

Gaerea er et band, der nærmer sig et foreløbigt klimaks på karrierestigen. Det fik Aalborg at føle Skærtorsdag med en sublim præstation fra portugiserne.

Køen til Fire! sagde det hele, og de heldige, der faktisk nåede ind på Hall of Fame, blev beriget med en sjælden musikalsk oplevelse, der for en stund sendte det råkolde hollandske festivalvejr i baggrunden.

Der var lagt op til et af årets mere spændende koncertoplevelser, da Sumac og Moor Mother indtog Roadburns hovedscene lørdag eftermiddag – men realiteten levede ikke op til hypen. 

Lørdag aften bød Roadburn på ét af festivalens mere livlige og medrivende øjeblikke, da Chat Pile indtog scenen og leverede en koncert, der både var brutal, absurd, rørende og underholdende. 

Den portugisiske trio Maquina leverede en af de mere overraskende og forførende koncerter på årets Roadburn, da de fredag aften indtog den intime Hall of Fame-scene. 

The Body og Dis Fig udnyttede 013's gigantiske anlæg og Main Stage' scenegulv til fulde og sendte lyden af atomvinter ud over en fyldt sal.

Messa var endnu engang inviteret til at spille hele sit nye udspil for os på Roadburns hovedscene. Solidt, men ikke uden ridser i lakken.

Fredag aften indtog Cave In Roadburns Main Stage med en særlig præsentation: Deres klassiske album ‘Jupiter’(2000) spillet i sin helhed. 

I krydset mellem noise-rock, irsk flabethed og post-punk, fik Gilla Band insisterende spillet sig direkte ind i publikums hjerter og fødder og gjorde det tydeligt for enhver, hvorfor bandet var booket som et af torsdagens hovednavne. 

Oranssi Pazuzus uendelige lagkage af kraut/blackede vederstyggeligheder er en sikker vinder! Første band på Main Stage – i en liga for sig!

Torsdag aften på Roadburn Festival gav den katalanske duo Dame Area en af dagens helt store, musikalske oplevelser.